Jeg hedder Lise, og jeg har i 30 år været med i udviklingen af Dianalund, Stenlille og nu Sorø Bibliotek. Jeg er bibliotekassistent og jeg har mange forskellige og spændende opgaver. Jeg er med i publikumsbetjeningen, deltager i nye projekter og arbejder også med hjemmesiden.
Mine lån skifter alt efter mine interesser, men jeg låner en del om mad, sund levevis og motion. I skønlitteraturen har jeg altid godt kunne lide at læse bøger af kvindelige forfattere, men Morten Ramsland og Erling Jepsen mfl. har nu været gode oplevelser.
Jeg har abonnement på Det kongelige Teater, hvor jeg ser skuespil, ballet og opera, og jeg låner supplement til forestillingerne på biblioteket. Det kan være musikken til ballet eller opera eller et skuespil der skal friskes op.
Hvad læser du i øjeblikket?
Elsebeth Egholms nyeste bog: Liv og legeme, der er 4. bog om den århusianske krimijournalist Dicte Svendsen og hendes liv med familie og kæresten Bo, der er fotograf på samme avis som Dicte. Titlerne i serien er lånt fra forsikringsbranchen med ”Skjulte fejl og mangler” – ”Selvrisiko” – ”Personskade” – ”Liv og legeme”. Egholm tager aktuelle emner op i sine bøger og får flettet det ind i et nutidigt tidsbillede, som virker ægte og vedkommende på mig. Samtidig er bøgerne lidt krimiagtige, da Dicte har et ven/fjende forhold til det århusianske politi og kriminalassistent Wagner.
Hvad har været din største læseoplevelse i det sidste år?
Det er svært at vælge, der er så mange, men Kim Leine: Kalak er en fantastisk historie om en ung mands rejse gennem livet. Rejsen starter i Norge, så flytter han til Danmark, men den egentlige historie foregår i Grønland, hvor han bliver mere grønlænder end grønlænderne. Den rejse er en fantastisk udviklingshistorie om en dreng/mands liv på godt og ondt. Beskrivelserne er barske og får ens eget liv til at synes let. Jeg oplevede Kim Leine på Bogmessen i Forum, hvor han meget levende fortalte om bogens tilblivelse.
Hvilken bog har betydet mest for dig?Dykkerklokken og sommerfuglen af Jean-Dominique Bauby, hørte jeg om ved en tilfældighed. Det er en lille bog skrevet i 1997 af en yngre mand, der blev ramt af locked-in syndrom efter en hjerneblødning. Ved et tilfælde opdagede en af personalet, at han reagerede med øjenbevægelser, og de udviklede et ”sprog”, så han med ja og nej kunne kommunikere med omverdenen. I bogen fortæller han sin historie om sit liv før og under sygdommen. Jeg så også filmen i vores lokale biograf ”Victoria”, og den var ligesom bogen fantastisk rørende og meget livsbekræftende på trods af den alvorlige situation, han befinder sig i. Jeg blev mindet om, at leve mens jeg gør det, og se muligheder i stedet for begrænsninger.
Hvilken bog/genre bryder du dig ikke om?Science fiction med fremtids-skrækscenarier læser jeg ikke, og jeg ser det heller ikke gerne på film. Jeg oplever mig selv siddende i hjørnet af sofaen med skuldrene trukket op om ørene, eller jeg har rejst mig op 20 gange og er på vej væk, når det bliver for meget.
