torsdag den 1. september 2011

Læseklub aften


Onsdag d. 24. august 2011 holdt vi på Sorø Bibliotek en læseklub aften.
Der var stort fremmøde, både fra medlemmer af eksisterende læsegrupper samt nye, der godt kunne tænke sig at høre nærmere om, hvad vi som bibliotek kunne tilbyde, samt redskaber til hvordan man griber det praktiske an. Vi fortalte bl.a om bogposer fra Roskilde Bibliotekerne, som er et tilbud med en pakket bogpose på 8-10  populære bøger til udlån i 2 mdr. for netop læsegrupper. Derudover præsenterede vi virtuelle læsegrupper på bl.a Litteratursiden og Facebook.

Vi oplever, at der er stor interesse for at mødes i en læsegruppe, og fra de eksisternede grupper, kunne vi også høre, at de virkelig var glade for deres grupper, og synes det var en god måde at møde nye mennesker på - også som tilflytter. De fremmødte spændte aldersmæssigt fra sidst i 20'erne til slut 60'erne og både mænd og kvinder var repræsenteret, så der var rig mulighed for gode diskusioner og forskellige indfaldsvinkler til litteraturen. Vi fik også dannet nogle nye grupper, så det blev alt i alt en vellykket aften.

Næste efterår planlægger vi igen et lignende arrangement, så hvis du er intereesseret, så hold øje med vores efterårsprogram for 2012.


Ingen kommentarer: