Højtiden Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni.Dagen fejres i mange nordeuropæiske lande, også i lande som England, Irland, Rusland og Frankrig dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.
Ligesom juleaften menes sankthansaften også at være et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Man mener at kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne bl.a. høre Sankt Eligius i det 7. århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer.
Tidligere troede man at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både onde og gode. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er muligt at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder der var aktive på denne dag kunne holdes effektivt borte.
På bålet er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selvom bønder der afbrændte bål på denne aften ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.
Læs mere om traditioner og historien om Sankt Hans på Wikipedia og Historie-online.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar