Viser opslag med etiketten bogpriser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogpriser. Vis alle opslag

fredag den 15. februar 2013

Politikens Litteraturpris

Sådan stemmer du på Politikens Litteraturpris 2012
Politikens litteraturkritikere har udvalgt 7 værker. Nu er det op til dig at stemme om hvem der skal have Politikens Litteraturpris 2012. Du kan stemme til og med 15. februar og kun én gang. Her er de forfatterkoder du skal bruge, når du stemmer med mobiltelefonen:
Du kan deltage i afstemningen om Politikens Litteraturpris 2012 via SMS
Thomas Boberg: I den næste by. Skriv pol tb og send til 1218

Daniel Dencik:
Via katastroferne. Skriv pol dd og send til 1218

Katrine Marie Guldager:
Lille hjerte. Skriv pol kmg og send til 1218

Christina Hesselholdt:
Selskabet gør op. Skriv pol ch og send til 1218

Christian Jungersen:
Du forsvinder. Skriv pol cj og send til 1218

Kim Leine:
Profeterne i Evighedsfjorden. Skriv pol kl og send til 1218

Oscar K.-Dorte Karrebæk:
Biblia pauperum nova. Skriv pol okdk og send til 1218

Det koster almindelig sms-takst at stemme
 

torsdag den 20. oktober 2011

Danske Banks Litteraturpris

Tre forfattere og deres bøger er nomineret til Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kr. Du kan stemme på din favorit og være med i lodtrækningen om lækre præmier.

De nominerede er: Sven Holm for Midt i den blanke nat, Birgitte Kosovic for Det dobbelte land og Anne Lise Marstrand-Jørgensen for Hildegard I og II. Prisen uddeles på BogForum fredag d. 11. november.

Læs mere om litteraturprisen og afgiv din stemme.

På hjemmesiden kan du også se skuespilleren Henning Jensen læse højt fra bøgerne og læse uddrag derfra.

Slå op og reserver bøgerne i Sorø Biblioteks base.

fredag den 28. januar 2011

Hvem skal vinde Læsernes Bogpris 2011?


Klik på billedet for at komme til afstemningen.




torsdag den 27. januar 2011

Jussi Adler-Olsen vinder De Gyldne Laurbær

Prisen er i år gået til Jussi Adler-Olsens "Journal 64", der er den fjerde i serien om Afdeling Q, hvor vicekriminalkommissær Carl Mørck leder efterforskningen af gamle uopklarede sager.


På biblioteket kan du låne alle bøgerne i serien om Afdeling Q, samt Adler-Olsens øvrige bøger.




onsdag den 5. maj 2010

Årets ALOA-pris

ALOA-prisen tildeles en forfatter fra Afrika, Asien, Latin­amerika eller Oceanien for en bog udgivet på dansk. Formålet er at skabe opmærksomhed om litteraturen fra de "varme lande", som er tilbøjelig til at forsvinde i mængden af årets andre bøger, men som byder på en mang­foldig­hed af spænd­ende miljøer og kulturer og på dejlige, stærke mennesker af kød og blod.

Kamila Shamsie fik prisen for Brændte skygger, som er en stor episk fortælling, der spænder fra Nagasaki i 1945, over Indiens og Pakistans dyrekøbte selvstændighed til Afghanistans dobbelte tragedie i 1982-83 og 2001-2. En stærkt vedkommende historie, der – med to kvinders venskab og skæbnefællesskabet mellem deres familier som den røde tråd – kaster nyt lys over gamle og nye konflikter og sætter Asiens historie de sidste 60 år i et nærværende, asiatisk perspektiv. Vidtfavnende i tid, rum og psykologi viser romanen globaliseringens to sider: dels de menneskelige muligheder og følelsesbånd på tværs af kulturer, og dels hvordan verden er blevet til ét sted, hvor alle er medansvarlige, også for de konflikter der vil følge efter.

Læs om de 4 øvrige forfattere, der var nomineret til årets ALOA-pris.


Slå Brændte skygger op i bibliotekets base.

tirsdag den 3. juni 2008

Sorø-forfatter vinder ungdomsroman konkurrence

Vibeke Bækkelund Lassen har vundet 100.000 for sin debutroman :"Mit lorteliv - en kærlighedshistorie" i landets største ungdomsroman-konkurrence udskrevet af Gyldendal. Bogen handler om 16-årige Clara, der har et knudret famililiv. Moren lider af depressioner og hendes far som hun ikke har set i mange år, vil nu møde hende. Derudover er hun ikke populær i klassen, men har heldigvis en god ven Charlie. Bogen udkommer efter sommerferien.

Dommerkomitéen der valgte soranerens bog som den bedste, bestod af forfatterne Hanne-Vibeke Holst, Kim Fupz Aakeson og Maise Njor.

Vibeke Bækkelund Lassen (34) er pædagog og bor med sin kæreste og fire-årige datter.

onsdag den 16. april 2008

Sara Blædel får Bog & Idé-prisen

Sara Blædel er blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter anno 2007 efter afsteming blandt Bog & Idés kunder.

Sara Blædel debuterede som krimiforfatter i 2004 med "Grønt støv", som var den første i serien om kriminalassistent Louise Rick. Derefter fulgte Blædels store gennmebrud "Kald mig prinsesse" fra 2005. Bind 3 i serien er : "Kun et liv". Tirsdag d. 22. april udkommer bind 4 "Aldrig mere fri". De tre første bind i serien kan du naturligvis låne her på Sorø Bibliotek. Prisen på 5.000 kr. har forfatteren valgt at give videre til organisationen "Reden - Stop Kvindehandel"
Bøgerne er oplagt til læsere der holder af Liza Marklund, Elsebeth Egholm og Camilla Läckberg.
Se anbefaling på Litteratursiden samt interview med Sara Blædel.

mandag den 31. marts 2008

Krimimessen i Horsens


Igen i år arrangerede Horsens Bibliotek Krimimesse i Det gamle Statsfængsel. En perlerække af danske og udenlandske forfattere fortalte om og signerede deres bøger.

Messen fik besøg af Leif Davidsen, Gunnar Staalesen, Gretelise Holm, Martin Jensen, Kurt Aust, Anna Grue, Niels Lillelund, Jens Henrik Jensen, Peter Øvig Knudsen og mange andre.

Svenske Karin Alvtegen modtog Palle Rosenkrantz Prisen for sin seneste roman Skygge.

Læs mere om messen på Krimimessens hjemmeside.


onsdag den 12. marts 2008

Læsernes Bogpris

Blekingegadebanden af Peter Øvig Knudsen blev med over 40 pct. af stemmerne den overbevisende vinder af Læsernes Bogpris.

Det er folkebiblioteks lånere samt læsere af Berlingske Tidende, der har kåret Blekingegadebanden som vinder af Læsernes Bogpris. Nr to og tre blev Jens Smærup Sørensens Mærkedage og Morten Sabroes Du som er i himlen.

Blekingegadebanden er den autentiske historie om bl.a. millionkuppet på Købmagergade samt mordet på en ung politibetjent i 1988. Bogen bygger på samtaler med de involverede og forfatteren har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste.

Resever bind 1 Den danske celle på Sorø Bibliotek

Reserver bind 2 Den hårde kerne på Sorø Bibliotek

Du kan også reservere Blekingegadebanden som cd-lydbog eller mp3-lydbog.

fredag den 7. marts 2008

Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris

Hanne-Vibeke Holst modtager Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2008.

Læs motiveringstalen på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside.

Læs mere om Hanne-Vibeke Holst på Litteratursiden og se en komplet liste over hendes værker.

Du kan låne de fleste af hendes bøger på Sorø Bibliotek, bla.
Kongemordet
Kronprinsessen
Min mosters migræne

Har du læst nogle af Hanne-Vibeke Holsts bøger? Hvad synes du om dem? Efterlad gerne en kommentar.

lørdag den 1. marts 2008

Nordisk Råds Litteraturpris 2008

Naja Marie Aidt har netop modtaget Nordisk Råds Litteraturpris 2008 for sin novellesamling Bavian.

Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen 'Så længe jeg er ung' og har siden udgivet en stribe digt- og novellesamlinger samt børnebøger.

Da Bavian udkom i 2006 indbragte den hende Kritikerprisen i Danmark. Bogens noveller handler om hverdagsmennesker og hverdagssituationer men med katastrofen konstant lurende i baggrunden.




Har du læst noget af forfatteren? Efterlad gerne en kommentar.