tirsdag den 15. juli 2008

Forfatterweb - forfatterleksikon på nettet

Nu tilbyder biblioteket adgang til Forfatterweb hjemmefra.

Forfatterweb er et online-leksikon over danske og enkelte udenlandske forfattere, og indeholder nu også oplysninger om udvalgte illustratorer.

I leksikonet får du biografier og fortegnelser over forfatternes værker, inklusiv tekster de har bidraget med i antologier, tidsskrifter m.m. Samtidig finder du henvisninger til artikler og evt. bøger skrevet om den pågældende forfatter og links til relevante hjemmesider.

For at benytte Forfatterweb hjemmefra, skal du være indmeldt som låner ved Sorø Bibliotek og have en pinkode. Dit lånernummer og pinkode er de samme, du bruger, når du reserverer bøger i bibliotekets base, eller låner i selvbetjeningsautomaterne på Hovedbiblioteket.

Siden er rigtig god til opgavebrug, men er også fin, hvis man bare har lyst til at fordybe sig i et forfatterskab eller læse lidt baggrundsstof.

Besøg Forfatterweb.

Læs mere om de øvrige databaser vi tilbyder adgang til hjemmefra.

Ingen kommentarer: