Så går det løs. Nu er VM i gang, og foldboldfeberen raser. Men måske er det snart overstået. Med det spil det danske landshold har præsteret i den senere tid, er der meget der tyder på, at vi ikke går videre fra den indledende runde.
Men man kan jo altid håbe, og så læse om dengang det gik godt.
Mon ikke mange fodboldinteresserede tydeligt husker den første VM-slutrunde Danmark deltog i. Det var i Mexico i 1986, og med på holdet var bl.a. Elkjær, Arnesen, Lerby, Laudrup, Jesper Olsen og Morten Olsen.
Efter fremragende spil i indledende runde, og sejre over Skotland, Uruguay (6-1) og Tyskland,
mødte vi Spanien i ottendedelsfinalen og tabte 5-1. En kamp som stadig huskes for Jesper Olsens fatale tilbagelægning, som kostede et mål og satte Spanien i gang. En graverende forsvarsfejl kaldes stadig blandt fodboldspillere for en Jesper Olsen.
Slutrunden er glimrende beskrevet i især:
Joakim Jacobsen: ”Tynd luft” fra 2008 og Per Høyer Hansen: ”Fodbold-VM Mexico ’86” fra 1986.
I 2008 kom bogen ”Drengene fra Wembley”, som følger spillerne fra dengang op til nutiden.
Den anden VM-slutrunde hvor Danmark klarede sig flot, var i 1998. Her stod Schmeichel på mål, brødrene Laudrup var med og Ebbe Sand scorede et mål efter ganske få sekunder på banen. Indledende runde var ikke det store sus, men i ottendedelsfinalen slog vi Nigeria 4-1 og i kvartfi-nalen spillede vi lige op med Brasilien i en af slutrundens bedste kampe.
Igen er det Per Højer Hansen som har skrevet den bedste bog om VM. Den heder ”Fodbold-VM Frankrig ’98”.
For de rigtig interesserede har Rico Carlsen udgivet et 3-binds værk om VM fra 1930 til 2006. Det er en utrolig detaljeret gennemgang af alle slutrunderne, så er man i tvivl om et resultat, eller har væddet om en målscorer, så er det værket at gå til.
Rico Carlsen: ”Den store bog om VM i fodbold 1930-2006”, bind 1.
"Den store bog om VM i fodbold 1930-2006", bind 2
"Den store bog om VM i fodbold 1930-2006", bind 3
God fornøjelse den næste måned foran skærmen eller i lænestolen.
mandag den 14. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det må være Morten Olsens sidste landskamp og Thomas Sørensens sidste som landsholds målmand
Hm ja, nu gik det jo ikke så godt for Danmark, så nu må vi se, hvad der sker. Indtil videre må vi bare lade os underholde af nogle (forhåbentlig) spændende kampe i resten af VM.
Mvh.
Elisabeth
Send en kommentar