tirsdag den 30. november 2010
Bogudstlling: Slægtsromaner (ophørt)
Listen indeholder masser af forslag til, hvad man kan læse, hvis man holder af den slags bøger eller serier, hvor man følger flere generationer på godt og ondt gennem forskellige tidsaldre.
I voksenudlånet i Sorø har vi udstillet en del af bøgerne i afdelingen med skønlitteratur, så her finder du bøger af danske Morten Ramsland, engelske Marcia Willet, italienske Simonetta Agnello Hornby og mange andre.
På Litteratursiden finder du også et tema med nyere slægtsromaner.
mandag den 22. november 2010
Højt fra træets grønne top....
fredag den 19. november 2010
Ny bogudstilling: I mediernes søgelys (ophørt)
torsdag den 28. oktober 2010
Ukendte krimier
Men kender du også franske Fred Vargas, russiske Borin Akunin, japanske Miyuki Miyabe eller cubanske Leonardo Padura, eller fra de nordiske himmelstrøg Lars Bill Lundholm, Pernille Rygg eller Georg Ursin?
Besøg også Krimisiden, hvor du kan finde mange læsetips.
torsdag den 21. oktober 2010
Vores bedste kogebøger
Her fortæller personalet om nogle af deres favoritkogebøger.
Jette anbefaler:
Krudtugler & kanelsnegle af Sif Orellana og Olsen, Den Skaldede Kok af Carsten Olsen.
Jeg har prøvet mange opskrifter i begge bøger og de holder i forhold til mine smagsløg - det er nogle forholdsvis enkle opskrifter - forfatterne kommer med nogle gode fif, - i begge bøger ledsages opskriften af små kommentarer / historier, som viser om det er en god eller en rigtig god opskrift.
Annette anbefaler:
Jeg har haft stor glæde af Trine Ljungtrøms Kong Gulerods livretter samt Glad mad som begge har gode, velsmagende og ikke mindst nemme retter at tilberede både for børn og voksne.
Kan anbefale gulerodskagen fra Glad mad, som min lille dreng på 4 var med til at tilberede i weekenden!
Per anbefaler:
Claus Meyers Meyers bageri er en bagebog hvor de fleste brød har udgangspunkt i surdej og langtidshævning. Det giver brød med meget smag, sprød skorpe og god krumme. Nogle af opskrifterne kan virke lidt besværlige, men resultaterne bliver til gengæld gode.
Sølvskeen er en italiensk basiskogebog. Næsten 1300 sider med opskrifter helt uden billeder. Den ser enormt ”nørdet” ud, men har du f.eks. en artiskok, aubergine eller kanin, findes ingen bedre inspiration til opskrifter med italiensk tilsnit. Bogen er opbygget efter hovedingrediens, hvoraf nogle kan være svære at finde i Danmark, men der er alligevel spændende opskrifter nok til mange års madlavning.
Dorthe anbefaler:
Bagebogen Fromme fristelser er en af mine absolutte favoritter. Alle opskrifter er uden fedtstof og tilgodeser os med forhøjet kolesteroltal! Derudover er opskrifterne meget varierede lige fra en banankage til en festlig jordbærtærte.
Kirsten anbefaler:
Jeg har mange kogebøger stående, hvor jeg kun bruger én opskrift fra bogen. I Rollinger & roulader af Sif Orellana glæder jeg mig til at prøve mange af opskrifterne, f.eks. Ridderens lykkebrød, Farmors krydderboller, Soldatens rugbrødssticks og Hyggekage med stødt kanel og fortællepulver... Rollinger & roulader er ikke kun en kogebog, har du børn eller børnebørn er der mange ideer til aktiviteter, som I kan lave sammen og mange af opskrifterne er ledsaget af små historier. Jeg har store forventninger til denne fortsættelse efter Krudtugler & kanelsnegle, som jeg har afprøvet mange opskrifter fra - især opskriften på Verdens nemmeste boller - som er blevet et fast indslag til vores fødselsdagsmorgener.
Dorte anbefaler:
Lars Sonne-Hansens God mad med mange grønsager er min yndlingskogebog, fordi som titlen selv siger, der er tips og tricks til at få et måltid til at indeholde flere grøntsager. "God mad...." giver gode ideer til, hvordan man får de grove grøntsager ind i kosten. I opskrifterne bruges kål og rodfrugter rigtig meget og det er et stort plus for mig = de mætter godt og frem for alt... de smager godt!
Lise anbefaler:
Verdens bedste brød : hjemmebagt brød fra hele verden af Tom Jaine er en bog om brødbagning med forskelligartede opskrifter og meget fine vejledninger og billeder både til den øvede, men især til den ikke så øvede brødbager. Noget jeg rigtig godt kan lide, er opskrifter hvor der ikke bruges så meget gær, og hvor de gode ingredienser giver lækre og velsmagende brød både til hverdag og fest.
Til et godt brød hører en god ret mad, og 1 af mine favoritter kunne være Politikens grønne kogebog af Anne Hjernø. Bogen er en grøn jordomrejse gennem alverdens køkkkener, med skønne grønsager og smagsindtryk, som Anne Hjernøe udtrykker det. Samtidig er bogen fyldt med viden om hvordan man behandler de forskellige råvarer, så man får det bedste ud af dem i sit køkken. Jeg lader mig inspirere af opskrifterne, og får lyst til at afprøve nye råvarer, når jeg sidder med bogen.
Sanne anbefaler:
mandag den 18. oktober 2010
Bogforum 2010
Læs mere om Bogforums udstillere og gæster på hjemmesiden.
Kom ned på bibliotekerne og få et katalog. På Sorø Bibliotek har vi lavet en udstilling i Informationen med bøger af nogle af de forfattere, du kan møde på messen.
onsdag den 13. oktober 2010
Danske Banks Litteraturpris 2010- stem og vind en rejse
Som noget nyt i år har Danske Bank lavet en Facebook-side, hvor det læseglade publikum kan gå ind og stemme og samtidig komme i dialog med forfatterne.
De tre forfattere der er nomineret til prisen er: IB Michael (Vilde Engle), Maria Helleberg (Engelshjerte) og Morten Ramsland (Sumobrødre). Littteraturprisen er på 300.000 kr og vinderen offentliggøres d. 14. november på BogForum.
Se mere på Danske Bank og facebook
fredag den 8. oktober 2010
netsikker nu!
Se flere netsikker nu! film.
torsdag den 7. oktober 2010
Nobelprisen i litteratur 2010 går til....
I Nobelkomitéens motivering af Vargas Llosa lyder det, at han modtager prisen for »sin kortlægning af magtens strukturer og for sine prægnante beskrivelser af individets modstand, oprør og nederlag«. (Kilde: Politiken.dk)
Vargas Llosa er den første sydamerikaner til at modtage prisen i 28 år.
Slå op i basen, hvad Sorø Bibliotek har af bøger af forfatteren.
Læs om Mario Vargas Llosa i Den Store Danske.
Læs mere om Mario Vargas Llosa på Wikipedia (på engelsk).
onsdag den 29. september 2010
Udstilling med fantasybøger for voksne (ophørt)
De skriver i forordet til folderen:
"Skulle man forsøge at tegne et landkort over fantasy-genren, ville der åbenbare sig et forunderligt område: et land med dybe skove og brede vidder, mørke skygger og spraglede landsbyer, områder med sære vækster eller blot markeret med påskriften ”Her er drager”. Det er et land med snørklede og udviskede grænser til horror, science fiction, socialrealisme, ja sågår den folkelige krimigenre vil man møde her.
Fantasy er ikke blot bøger med drager eller troldmænd, henvendt til teenagere. Det, der kendetegner genren, er magien. Magien, der måtte være umuligt i den verden, vi kender og bevæger os i. Her er oplistet en række forskellige gode bøger, fra de store episke serier til de små romaner, hvor magien blot er som en glitren i baggrunden."
onsdag den 22. september 2010
Foredrag om Læger uden Grænser
Landet er et af verdens fattigste, og knap hvert fjerde barn dør, inden det fylder fem år. Derfor koncentrerer Læger uden Grænser sit arbejde i landet om børns og mødres sundhed.
onsdag den 15. september 2010
Hvem vandt 2. verdenskrig
Cand.scient.pol. Jan Wammen Dam, vil holde et oplæg om det afgørende opgør mellem Hitler og Stalin på Østfronten. Hvad var baggrunden for krigen? Hvorfor indgik Hitler og Stalin en alliance for dernæst at bekrige hinanden?
Billetter á 30 kr. udleveres fra d. 8. september i Informationen på
Stenlille -, Dianalund - eller Sorø Bibliotek.
fredag den 3. september 2010
Legetøj
Men legetøj er jo mere end bare leg. Man kan være samler og interessere sig for dets historie, eller man kan måske bygge eller sy nogle ting selv.
På biblioteket finder du bøger om påklædningsdukker, bamser, dukketøj, modeljernbaner, trælegetøj, Lego, dukkehuse og en masse andet.
Slå op i bibliotekets base, hvad vi har om legetøj.
tirsdag den 17. august 2010
Foredrag: Familieliv i balance
Kom og hør, hvad du og I kan gøre for at smøre familiemaskinen, så den kører i det tempo, som passer til jer; hvordan ambitioner justeres, strategier installeres, og hvordan rammer kan give mere rum til spontanitet og individuelle behov.
Du får ikke en færdig opskrift med hjem på, hvilke ti ’ingredienser’ du bare skal have fat i, for at få det perfekte familieliv på ti uger. Nina Brandt tager derimod udgangspunkt i, at alle forældres, børns og familiers behov er individuelle. Og at et familieliv i balance handler om at finde ud af, hvilke værktøjer, tips, metoder og måder du kan sammensætte til en familie-balance-model, der passer til dig, jer og jeres ønsker for familielivet. Tips og fif vil derfor blive uddelt med rund hånd.
Nina Brandt vil i foredraget kombinere tale, dialog, humor, oplæsning og små indsigtsøvelser, og vil gøre sit bedste for at give dig inspiration og en god oplevelse med hjem. Foredraget bygger på Nina Brandts kommende bog om det gode familieliv og bogen: ”Den gode barsel”.
Nina Brandt er 37 år, har to børn og er ph.d. i nutidshistorie, coach, konsulent og forfatter og hun har til efteråret en ny bog på gaden om det gode familieliv.
Billetter á 30 kr. udleveres på Stenlille, Dianalund eller Sorø Bibliotek.
tirsdag den 10. august 2010
Efterårets arrangementsprogram er på gaden
torsdag den 5. august 2010
Skolestart
Vi har også bøger med opskrifter og tips til, hvad man kan putte i madpakken og bøger og cd-rom'er, der kan inspirere og hjælpe med det faglige.
Vi har udstillet en del af disse ting i vinduet mod Storgade, og det kan naturligvis lånes.
Sorø Bibliotek ønsker alle skolebørn og voksne en rigtig god skolestart!
Vil du se mit natbord?
Her fortæller et par af os, hvad vi har valgt at lægge frem og hvorfor.
Elisabeth om sit natbord:
Jeg har valgt at lægge nogle tegneserier på. Jeg synes ikke jeg får læst helt så mange bøger i øjeblikket, og når jeg gør, går det lidt langsomt med at komme igennem…
Så er det rart i stedet at kunne snuppe en tegneserie i ny og næ! Jeg er vild med Frank Millers Sin City-serie, men er også glad for tegneserierne om Hellboy. En anden af favoritterne er vampyrhi-storien ”Nat i 30 dage”, og så er der også altid plads til lidt superhelte!
Annette om sit natbord:
Jeg har valgt at lægge Carsten Jensens "Vi de drukende" på, som jeg fik i julegave, og nu først er i gang med at læse. Bogen havde jeg svært ved at komme i gang med, men så begynder den at gribe én.
Derudover elsker jeg at læse krimier, og har senest læst Arnaldur og Alvtegen, som jeg holder af pga. miljø- og personskildringen.
Og så har jeg lagt en guide bog til Berlin frem, da jeg var et smut forbi byen i forbindelse med tur til Østrig.
Ydeligere er jeg også flittig låner af de mange kogebøger om familiemad og nemme hverdagsretter som fx Kong Gulrods livretter.
Anne om sit natbord:
Jeg er glad for næsten al form for håndarbejde, derfor ligger der altid håndarbejdsbøger og ugeblade på mit natbord.
For nyligt har jeg læst Anne B. Ragdes trilogi, Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge. Jeg har også med stor fornøjelse set Tv-filmatiseringen af romanerne.
Herbjørk Wassmos bog "Et glas mælk, tak" er også en bog jeg har læst.
tirsdag den 6. juli 2010
Tour-feberen raser
I år er der 4 danskere med, og især de to debutanter Matti Breschel og Jakob Fuglsang bliver spændende at følge.
En kronologisk gennemgang af touren kan læses i Joakim Jakobsen: ”Le Tour”. Det er en grundig sag med beskrivelse af alle løb indtil 2004 og masser af statistik.
Har du kun brug for et overblik over de forskellige regler, trøjer, legender m.m. kan John Bang Jensen: ”Tusind meter til lykken” bruges.
Forfatteren, filmmanden og tv-kommentatoren Jørgen Leth har skrevet en personlig beretning om sine oplevelser med Tour de France. Den hedder ”Den gule trøje i de høje bjerge” og kom i 1995. Trods alderen er den stadig værd at læse.
God fornøjelse med touren.
Per
mandag den 21. juni 2010
Dortes 5 hurtige feriefristelser
Men fortvivl ikke, biblioteket har masser af gode bøger, der venter på at få en ferie fra deres plads på hylden. Kom ned og besøg os og se, hvad vi har. Sommerferien er jo også en god mulighed for at genlæse nogle af de bøger, som man husker som værende specielle/enestående – kort sagt enere.
Som bibliotekar vejleder jeg mange lånere, der kommer og spørger efter en god bog. Mit svar til dem er, hvad synes du er en god bog? Og så prøver jeg at finde noget der ligner eller jeg giver dem en af mine favoritbøger/forfattere. Skulle jeg vælge 5 bøger/forfattere at genlæse i min ferie, ville jeg ikke være i tvivl.
Ville jeg læse krimier, så er Wallis J. Martins krimier – ” Kold som marmor”; ”Dansen med den uindbudte gæst” og ” Fuglegården” - gode engelske krimier uden alt for megen blod, minusset ved dem er – at man ikke kan lægge dem fra sig. Wallis J. Martins nyeste bog på dansk ” Møde med fortiden” har jeg ikke læst endnu, men nu har jeg jo snart sommerferie – så….
Men historiske romaner er jo også rigtig god ferieunderholdning. Der er jeg ikke i tvivl om hvilke 2 danske forfattere, jeg ville vælge at genlæse. Maria Hellebergs romaner er suveræne og mine favoritter er ”Druknehuset” og ” Rigets frue”. Den anden forfatter er Hanne Reintoft, der er rigtig god til at blande historiske begivenheder med en god historie.
Og så er der min favorit - en perle af en bog, som fortjener at blive læst af rigtig mange. ”Tyvenes by” af David Benioff. Historien foregår i Sovjetunionen under 2. verdenskrig og handler om 17-årige Lev og soldaten Kolja, som er blevet idømt dødsstraf under Leningrads belejring. De får dog en chance for at blive benådet, de skal skaffe et dusin æg til en oberstdatters bryllupskage og så siger jeg ikke mere, men læs den.
Nu er sommervejret jo ikke det bedste i øjeblikket og man har måske brug for en humørpille til at peppe regnvejrsdagene lidt op. Fortvivl ikke - også her er der hjælp at hente, vi skal bare et smut til Sverige. Karin Brunk Holmqvist har skrevet 2 rigtig sjove bøger, der ikke kan undgå at få humøret til at stige. ”Potensgiverne” og ”Glimmerbøsserne” er to hyggelige og charmerende romaner om elskelige gamle mennesker med masser af appetit på livet. Feel good-læsning for voksne læsere i alle aldre.
Inspiration til sommerlæsning kan også hentes på Litteratursiden.dk.
Med disse ord vil jeg ønske jer alle en god sommerferie, hvor man forhåbentlig kan komme ud og læse i liggestolen.
Mange sommerhilsner Dorte
Søg og reservér de omtalte bøger i Sorø Biblioteks base.
mandag den 14. juni 2010
Vm i fodbold 2010
Men man kan jo altid håbe, og så læse om dengang det gik godt.
Mon ikke mange fodboldinteresserede tydeligt husker den første VM-slutrunde Danmark deltog i. Det var i Mexico i 1986, og med på holdet var bl.a. Elkjær, Arnesen, Lerby, Laudrup, Jesper Olsen og Morten Olsen.
Efter fremragende spil i indledende runde, og sejre over Skotland, Uruguay (6-1) og Tyskland,
mødte vi Spanien i ottendedelsfinalen og tabte 5-1. En kamp som stadig huskes for Jesper Olsens fatale tilbagelægning, som kostede et mål og satte Spanien i gang. En graverende forsvarsfejl kaldes stadig blandt fodboldspillere for en Jesper Olsen.
Slutrunden er glimrende beskrevet i især:
Joakim Jacobsen: ”Tynd luft” fra 2008 og Per Høyer Hansen: ”Fodbold-VM Mexico ’86” fra 1986.
I 2008 kom bogen ”Drengene fra Wembley”, som følger spillerne fra dengang op til nutiden.
Den anden VM-slutrunde hvor Danmark klarede sig flot, var i 1998. Her stod Schmeichel på mål, brødrene Laudrup var med og Ebbe Sand scorede et mål efter ganske få sekunder på banen. Indledende runde var ikke det store sus, men i ottendedelsfinalen slog vi Nigeria 4-1 og i kvartfi-nalen spillede vi lige op med Brasilien i en af slutrundens bedste kampe.
Igen er det Per Højer Hansen som har skrevet den bedste bog om VM. Den heder ”Fodbold-VM Frankrig ’98”.
For de rigtig interesserede har Rico Carlsen udgivet et 3-binds værk om VM fra 1930 til 2006. Det er en utrolig detaljeret gennemgang af alle slutrunderne, så er man i tvivl om et resultat, eller har væddet om en målscorer, så er det værket at gå til.
Rico Carlsen: ”Den store bog om VM i fodbold 1930-2006”, bind 1.
"Den store bog om VM i fodbold 1930-2006", bind 2
"Den store bog om VM i fodbold 1930-2006", bind 3
God fornøjelse den næste måned foran skærmen eller i lænestolen.
torsdag den 27. maj 2010
Vampyrer, zombier og andre uhyggelige bekendtskaber
Mange kender Twilight-bøgerne, men hvad findes der ellers af romaner, der handler om moderne vampyrer?
Hvordan skiller man sig af med en zombie?
Hvor ligger Barrow, og hvorfor er byen så interessant for vampyrer?
Og hvad er det i det hele taget ved det gode gys, der er så fascinerende?
Kom ind på biblioteket og bliv inspireret - hvis du tør....
Se også Litteratursidens tema om gysere og deres bogliste med uhyggelige læsetips.
tirsdag den 11. maj 2010
Søger du landeoplysninger?
onsdag den 5. maj 2010
Årets ALOA-pris
Kamila Shamsie fik prisen for Brændte skygger, som er en stor episk fortælling, der spænder fra Nagasaki i 1945, over Indiens og Pakistans dyrekøbte selvstændighed til Afghanistans dobbelte tragedie i 1982-83 og 2001-2. En stærkt vedkommende historie, der – med to kvinders venskab og skæbnefællesskabet mellem deres familier som den røde tråd – kaster nyt lys over gamle og nye konflikter og sætter Asiens historie de sidste 60 år i et nærværende, asiatisk perspektiv. Vidtfavnende i tid, rum og psykologi viser romanen globaliseringens to sider: dels de menneskelige muligheder og følelsesbånd på tværs af kulturer, og dels hvordan verden er blevet til ét sted, hvor alle er medansvarlige, også for de konflikter der vil følge efter.
Læs om de 4 øvrige forfattere, der var nomineret til årets ALOA-pris.
Slå Brændte skygger op i bibliotekets base.
onsdag den 28. april 2010
Bryllupstema
Vi har shoppet i lokale genbrugsbutikker og fundet dug, service, lysestager og lånt en brudekjole og gine. I voksenbiblioteket kan du så finde inspiration i bøger, magasiner og dvd'er om alt fra bordpynt til brudevals.
Slå bøger om bryllup op i bibliotekets base.
mandag den 26. april 2010
Danmark dengang - hvor var du?
DR har lanceret et historisk danmarkskort med masser af film og billeder fra det Danmark, der var engang. På hjemmesiden Danmark dengang, kan du tage med på en rejse tilbage i vores fælles danmarkshistorie.
På sidens digitale danmarkskort finder du en omfattende guldgrube af lokalhistoriske film fra DRs arkiv, som på gadeplan viser, hvordan Danmark så ud i perioden 1900-1990.
En række kendte og ukendte danskere har allerede lagt en bid af deres historie på siden. Derudover fortæller en række P4 lyttere fra hver sin del af landet, i lyd og billeder, om et ganske bestemt billede, der har en særlig betydning for dem.
Men du kan også være med til at fortælle din del af vores fælles historie, når Danmark dengang inviterer hele landet til at åbne de glemte skuffer, finde de gamle albums frem, og lægge fotos eller film ind på hjemmesiden. Det kan være billeder af dit barndomshjem, din gamle skole, fodboldklub, din første cykel eller en særlig begivenhed, som du husker fra dengang. Du kan bidrage med både film, fotos og tekst.
fredag den 23. april 2010
Verdens bogdag 23. april
Verdens Bogdag bygger på en gammel tradition i en del af Spanien, hvor man fejrer dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.
Bogen er en vigtig kilde til udbredelse og bevaring af viden. Bogen udvikler os, og inspirerer til forståelse, tolerance og dialog.
Læs mere om World Book and Copyright Day på UNESCOs hjemmeside.
torsdag den 22. april 2010
”Svinehunde” = guf for krimi-elskere
Ligene af fem mænd hænger fra loftet i gymnastiksalen på en skole i Bagsværd. Ud over at være blevet hængt har de også alle været udsat for en sand motorsavsmassakre - deres hænder er skåret af, deres kønsdele flænset på kryds og tværs og deres ansigter maltrakteret til ukendelighed. Dette syn møder chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans folk, da de bliver kaldt ud til gerningsstedet. Det store spørgsmål er, hvem er mændene og hvorfor blev de henrettet og skamferet? Hvorfor skete det lige der? Langsomt afsløres det, hvem de dræbte er og hvorfor de skulle lide denne voldsomme død. Men efterhånden som sandheden om de dræbte kommer frem, bliver det store spørgsmål om politifolkene kan opklare forbrydelsen, når offentligheden pludselig vender sig mod dem og holder med ”forbryderen”.
Søskende-parret Lotte og Søren Hammers første roman »Svinehunde« lover godt og det var en meget begejstret krimi-elsker, der vendte sidste side i en bog, der havde alt det, der skal være i en god krimi. Den havde den hyggelige/trivelige politimand, som bag facaden er knivskarp og enhver forbryder vil fortryde, at de er løbet ind i ham. Den har også den dygtige journalist og den erfarne retsmediciner. Jeg kan blive ved, men vigtigst er det, at personerne lever og man glæder sig til at ”gense” dem i den næste bog.
”Svinehunde” er første del i en planlagt ny dansk krimiserie med Konrad Simonsen og hans politifolk i hovedrollerne. Bogen om deres første uhyggelige og komplicerede sag er en flot og lovende start og denne krimi-fan venter spændt på den næste bog i serien. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, krimihungrende læsere.
Dorte/Bibliotekar
Reserver bogen
Bogen kan også gratis downloades på http://www.netlydbog.dk/
fredag den 16. april 2010
Praktikant på Sorø Bibliotek
Her i uge 15 har Sorø Bibliotek været så heldig at få mig som praktikant, så jeg kan lære lidt om, hvad det vil sige at være bibliotekar. Det vil sige, at jeg blandt andet skulle sætte bøger på plads efter nummerorden i faglitteratur og i alfabetisk orden i skønlitteratur. Jeg skulle også hjælpe med at finde reserveret materiale, som bagefter skulle ned til skranken og få et nummer, så personen der havde reserveret den, kan finde den. Og lad os ikke glemme, at jeg skulle hjæpe i Informationen, hvor jeg giver lånerne deres reserverede materiale.
At være praktikant indebærer også en dag som bibliotekar på Dianalund Bibliotek.
Jeg vil også fortælle lidt om en internetside, jeg introducerede til bibliotekarerne. Den hedder fanfiction.net og er en side, hvor folk fra hele verden kan skrive og læse historier som er baseret på et kendt univers, som den person er fan af, f.eks. Naruto, Harry Potter, Warcraft og Twilight. Der er også historier, hvor der bliver blandet universer sammen. Et eksempel kunne være, at en person fra Naruto kommer til at gå på Hogwarts. I bør dog vide, at siden ikke er på dansk, men hovedsaglig engelsk.
Hilsen
Christoffer, Erhvervspraktikant på Sorø Bibliotek
mandag den 12. april 2010
Anbefaling: Hypnotisøren
Bogen starter meget dramatisk med at en familie, på nær drengen, er blevet myrdet. Og så går jagten på forbryderen ind.
Starten er hæsblæsende, midten lidt mere lang i spyttet, for så igen at peake mod slut. Men alt i alt en spændende og overraskende bog, hvor man hører om hypnosens magt.
Da køen på "Hypnotisøren" var meget lang og min tålmodighed kort, gik jeg i stedet ind på netlydbog og downloadede lydbogen.
Og jeg blev ikke skuffet! Peter Jorde som oplæser var fremragende, så hvis du endnu ikke har prøvet netlydbog vil jeg anbefale dig at starte med "Hypnotisøren". Netlydbog byder også på mange andre interessante titler, så kig forbi hjemmesiden.
lørdag den 10. april 2010
fredag den 9. april 2010
9. april - Danmark besat
onsdag den 7. april 2010
Er din cykel forårsklar?
tirsdag den 30. marts 2010
Jussi Adler-Olsen vinder Læsernes Bogpris
fredag den 12. marts 2010
Regionen læser 2.0 /Bogvenner.dk
I 11 og 12 sætter bibliotekerne i Region Sjælland fokus på litteratur og læseglæde. Via den helt nye hjemmeside http://www.bogvenner.dk/ kan man anmelde bøger, dele sine yndlingsbøger med andre eller få tips og ideer til nye læseoplevelser. For eksempel kan man blive klog på, hvordan man henter lydbøger til sin egen computer.
I anledning af kampagnen Regionen Læser 2.0 har vi på Sorø Bibliotek følgende tilbud i uge 11 og 12
17.3 kl. 16-18: kursus i netlydbog
25.3 kl. 10-12: tips & tricks til søgebasen
22.-25.3: aflevering til bogbyttedag
26+27.3: kom og byt dine bøger
Vi har tilbud om udvidet hjælp til romansøgning i begge uger.
Se mere på hjemmesiden: http://www.soroebib.dk/
fredag den 5. marts 2010
Oscar-uddeling 2010
Har du ikke mulighed for at sidde oppe hele natten og se showet live, kan du besøge Oscars officielle hjemmeside, hvor du finder mere information om alle de nominerede, og hvor vinderne også bliver offentliggjort.
På Sorø Bibliotek kan du låne mange af de tidligere års vinderfilm, og vi har også mange bøger om film, skuespillere og instruktører.
Slå op i bibliotekets base hvad vi har om emnet.
tirsdag den 16. februar 2010
Hvem skal vinde Læsernes bogpris?
Prisen uddeles for 7. gang d. 25. marts og gives til læsernes foretrukne danske forfatter. Med prisen følger 75.000kr.
Årets nominerede er:
Ida Jessen: Børnene
Jakob Ejersbo: Liberty
Claus Bundgaard Christensen: Danskere på vestfronten 1914-1918
Naja Marie Aidt: Alting blinker
Kim Leine: Tunu
Merete Pryds Helle: Hej menneske
Jakob Martin Strid: Strid
Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P
Søren Ulrik Thomsen: Repremiere i mit indre mørke
Dorrit Willumsen: Det søde med det sure
Du kan stemme her og deltage i lodtrækningen om et rejsegavekort.
Du kan reserve ovennævnte bøger ved at klikke på dem.
fredag den 5. februar 2010
Vi voksne lavede armbånd.
onsdag den 3. februar 2010
Fantasy - også for unge & voksne
Forfatter: Trudi Canavan
Serien hedder Terrier 1-2 og handler om den 16-årige Beka, som er drabantrekrut i Corus' hårde slumkvarter. Mystiske ædelsten dukker op, og duerne hvisker til hende om mystiske massemord. Kan hun, Tana og Tornfeldt opklare - og overleve?
Forfatter: Chris Wooding
Forfatter: Marion Zimmer Bradley
Mit liv som fugl eller Mikael Helmers besynderlige rejser i tid og rum. Almindelige Mikael Helmer opdager en drage i naboens kælder, hvorefter han sammen med en meget tiltrækkende kvinde kastes igennem en række parallelle verdener.
Forfatter: Per Vadmand
onsdag den 27. januar 2010
Ida Jessen får De Gyldne Laurbær
fredag den 8. januar 2010
Sorø Biblioteks forårsprogram
Du kan komme og hente det på Biblioteket.
Vores program er en blanding af kultur, undervisning og kreativitet.
Vi holder it-undervisning i facebook, iGoogle, netlydbog, e-handel, slægtsforskning og vores egne biblioteksbaser.
Derudover har vi foredrag med Henrik Tarp om pilgrimsvandringer til Santiago samt litteratur på programmet i løbet af foråeret.
Endelig har vi to mere praktiske indslag med armbånd og tips og vejledning til at gøre din cykel forårsklar.
Vi glæder os til vi ses!