onsdag den 23. januar 2008

Boganbefaling: Nordmosen


Kan du lide de svenske og nordiske krimier såsom Läckberg, Fossum og ikke mindst Mankell skulle du prøve at læse Nordmosen af den islandske forfatter Arnaldur Indridason.
Bogen er barsk, rå og giver et fremragende indtryk af miljøet i og omkring Reykjavik. Et tilsyneladende almindeligt rovmord på en ældre mand i Nordmosen skal opklares af den desillusionerede kommisær Erlendur. Ovenpå liget ligger en mystisk seddel med kun 3 ord på. Efterforskingen begynder, og man kommer langt tilbage i ofrets fortid.
Plottet, miljøet og personskildringerne er fremragende, så det er fuldt fortjent at bogen modtog glasnøglen i 2002 for bedste nordiske krimi.
Bogen er den første af forfatteren, som også har skrevet ”Tavs som graven” og ”Stemmen”.
Anbefalet af Annette, bibliotekar

Læs mere på krimisiden og litteratursiden

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, de 3 bøger er særdeles velskrevne og gribende på deres egen afdæmpede måde.
Jeg var nok mest begejstret for "Tavs som graven", som er en virkelig barsk historie.

Hvis man er til krimier, der foregår i et støt og roligt tempo, og med hovedpersoner, der er helt almindelige mennesker, kan jeg også anbefale den svenske forfatter Håkan Nessers serie om Van Veeteren samt hans nyeste serie om politimanden Gunnar Barbarotti, hvor der foreligger "Menneske uden hund" på dansk.

Mvh. Elisabeth, bibliotekar