torsdag den 5. maj 2011

Bogudstilling: Jeg overlevede (ophørt)

Vi har fået en ny emnefolder med titlen: Jeg overlevede.

Den handler om mennesker, der har oplevet dramatiske, traumatiserende og livstruende ting i sit liv, som ofre for forbrydelser, sygdom, ulykker eller andres grusomhed. Fælles for dem er, at de overlevede hændelserne eller står tilbage som pårørende.

Her finder du beretningen om pigen Natascha Kampusch's mangeårige fangenskab, sygeplejersken Merete Engells udsendelse til verdens brændpunkter, den skizofrene Arnild Lauvengs vej ud af sygdommens skygge, og meget mere.

I Sorø har vi lavet en udstilling med bøger fra emnefolderen og andre læsetips. Så kan du lide at læse om mennesker, der trodser alle odds, kan du måske blive inspireret af udstillingen eller folderen.

tirsdag den 12. april 2011

Bogudstilling: " Dirty realism" i nyere nordisk litteratur (ophørt)

På voksenbiblioteket har vi lavet en udstilling om "Dirty realism". Det er nordiske forfatteres bud på en samtidsroman, som ligger langt fra 70'ernes socialrealisme. Det er realistisk, beskidt og forfatterne forstår at afdække forskellige skæbneres hverdag på deres præmisser. Her skildres unge på kanten af samfundet, nakomaner, og andre skæve eksistenser.

Så er du til bøger, hvor en spade bliver kaldt en spade, og hvor heltene ofte er mænd i desperate eller deprimerende situationer, med en smøg i den ene hånd og en fogedbegæring i den anden, så tjek vores udstilling.

Lidt superkort historie: ’Dirty realism’ stammer fra 1980’erne og brugtes her om en ny tendens i amerikansk litteratur, en realisme, der beskrev den amerikanske arbejder- og middelklasse nedtonet og minimalistisk og havde Raymond Carver og Richard Ford som to af hovedforfatterne. Genren var i udgangspunktet klart afgrænset, men blev hurtigt betegnelsen for en broget og stilistisk uegal flok forfattere, som alligevel mødtes i deres tematiseringer af udstødte og retarderede, af den dominerende kulturs efterladenskaber og bundfald.

onsdag den 6. april 2011

Krimimesssen i Horsens


I år har Krimimessen 10-års jubilæum, og i den anledning er aktivitetsniveauet ekstra højt!

Der er quizzer, konkurrencer og forfatterworkshops, prisuddelinger og mere end 100 danske og udenlandske forfattere og foredragsholdere, der debatterer og underholder.


Nogle af de hotte danske forfattere, såsom er Jussi Adler Olsen,
Anna Grue, Elsebeth Egholm, Leif Davidsen og Sara Blædel, gæster messen.

Også flere udenlandske forfattere lægger vejen om ad Horsens, fra Norge Gunnar Staalesen, fra Sverige Håkan Nesser, fra USA Karin Slaughter - for at nævne nogle af topnavnene - men også forfattere fra England, Tyskland, Polen og Færøerne er med. Læs mere på krimimessen.dk

Hvis du ikke lige kommer forbi Horsens, kan du komme ned på Biblioteket og se og låne fra udstillingen om Krimimessen.

torsdag den 31. marts 2011

Chokoladens univers

Chokoladearrangement på Sorø Bibliotek med "Chokoman" Jørgen Gornitzka.
I går havde biblioteket fornøjelsen af en sjov og underholdende aften om chokoladens univers. Vi hørte om hvorfor mørk chokolade er så sundt, prøvesmagte både god og mindre god chokolade , og lærte, hvordan man laver fyldt chokolade. Her er det især vigtigt at temperaturen er konstant og til det formål havde "Chokoman" en ske med indbygget termometer! Vi fik også nogle gode tips og råd om hvordan man køber den gode, delikate chokolade. Her skal man ikke kun se på kakaoprocenten, fordi der i de billige chokolader kan være tilført fx palmin eller andre kedelige ting for at hæve procenten. Helt overordnet kan man sige at der er en god sammenhæng melllem pris og kvalitet!

Se mere på Chokoman.dk, som også snart åbner en webshop!


tirsdag den 29. marts 2011

Påsken nærmer sig


Vi har sat vores påskebøger frem i både voksen- og børnebiblioteket, så nu kan du finde masser af inspiration til påsken.

Vi har mange bøger om påskeklip og påskepynt, men også bøger med lækre opskrifter på mad til påskefrokosten og ideer til aktiviter for hele familien i påskedagene, uanset om vejret mest bliver til indendørs- eller udendørsaktiviter!

onsdag den 16. marts 2011

Læsernes Bogpris 2011














Årets modtager af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidendes ”Læsernes bogpris” går til journalist og historiker Tom Buk-Swienty for ”Dommedag Als”.

16.000 stemte og han vandt blandt de 10 nominerede titler.

Prisen er på 75.000.

Tom Buk-Swienty har også skrevet ”Slagtebænk Dybbøl” (2008), og tilbage i 2005 udgav han biografien ”Den ideelle amerikaner”.

Se video fra prisoverrækkelsen.

Kender du Ageforce.dk?


AgeForce er et netværk for alle over 50, der gerne vil mødes på nettet og i virkeligheden. Ideen er at samle de mange stærke kræfter blandt voksne mennesker og skabe et forum, hvor interesser og aktive fællesskaber står i centrum.

AgeForce er gratis og enkelt at bruge. Der er ingen forstyrrende reklamer, og de oplysninger, du lægger ind på siden, er og forbliver helt dine egne.

På AgeForce kan du:
  • Oprette en gratis profil
  • Opbygge dit personlige netværk
  • Møde nye mennesker
  • Dele interesser med andre
  • Deltage i grupper
  • Oprette blogs, opslag, billedalbums og meget mere…

Besøg AgeForce.dk

torsdag den 10. marts 2011

Bo Bedre 50 år

Magasinet "Bo Bedre" kom til verden i 1961 og var sin første af sin art. I starten var målgruppen familien i parcelhus. I dag satser bladet på at favne bredere og har således både reportager med helt unge familier i lejlighed, singler og det ældre ægtepar på 80. Der er siden 1961 kommet mange konkurrenter til bladet. Her i Sorø kan du også låne "Mad og boglig magasinet", "Boligliv" og "House and Garden". Læs mere om Bo Bedre i "Berlingske"

fredag den 4. marts 2011

Bogudstilling: Mænd (ophørt)


Efter bogudstillinger om kærlighed, 7-års-krisen og kvinder på godt og ondt, er vi i voksenudlånet i Sorø nået til udstillingen om mænd!

I udstillingen finder du film, cd'er, romaner og faglitteratur om og af alle slags mænd.

Der er de store og de små, machomændene, blærerøvene og vatnisserne, de stærke og de følsomme!

Du kan bla. møde John Wayne, Winston Churchill, Jesper Wung-Sung og Tue West.
Kom og lad dig inspirere!

tirsdag den 1. marts 2011

Tillykke til Susanne Bier


For tredje gang kunne dansk film fejre triumf i Hollywood, da Susanne Bier modtog den eftertragtede guldstatuette for filmen Hævnen.

På biblioteket kan du låne flere af Susanne Biers film, nemlig Efter Brylluppet, Brødre, Elsker dig for Evigt og Things we Lost in the Fire.
Slå Susanne Biers film op i biblioteksbasen.

Du kan også læse et interview med instruktøren i interviewbogen Instruktørens Blik.

Læs mere på DR's kultursider og se Susanne Bier modtage sin pris og holde takketale.

Besøg også den officielle Oscar-hjemmeside for at se de øvrige vindere.