torsdag den 14. marts 2013

Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2013

Mette Winge modtager Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2013



I år gik prisen på 25.000 kr. til forfatter og bibliotekar Mette Winge.
Mette Winge har dedikeret sit liv til bøger er både uddannet bibliotekar og efterfølgende cand.mag i litteraturhistorie. I 1988 begyndte hun at skrive historiske - og samtidsromaner.

Til aftenens prisoverrækkelse af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris holdt ambassadør Uffe Andreasen motiveringstalen. Han sagde bl.a.:
”At en bibliotekar selv skal skrive de bøger, som hun udlåner, er jo lidt meget forlangt, men det har du også gjort. Og hvad dine romaner end har haft for motiver og ærinder, har det aldrig skortet på, at du også her har villet bibringe den uoplyste læser en ordentlig portion kulturhistorisk viden – fra alle de århundreder, som du ubesværet har bevæget sig i … Og nu har du gennem 25 år boltret dig i forfattergerningen, som om du aldrig havde bestilt andet.”
Mette Winge har tidligere modtaget Rosenkjærprisen , Publicistprisen og Kritikerprisen

Om prisen
Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris uddeles hvert år på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Blandt tidligere modtagere kan nævnes Anne Lise Marstrand Jørgensen, Benny Andersen, Janina Katz, Hanne-Vibeke Holst, Cecil Bødker, Kirsten Thorup og Svend Åge Madsen.
Se www.db.dk/edvardp

fredag den 8. marts 2013

Erotiske bøger

Den erotiske romantrilogi Fifty Shades of Grey har taget verden med storm. Men selvom du for længst har læst sidste side af fortællingen om Ana Steele og Christian Grey, er der stadig masser af andre bøger, du kan kaste dig over.

Du kan jo starte med en af klassikerne som John Clelands Fanny Hill: En glædespiges erindringer fra 1749, eller D.H Lawrences Lady Chatterleys elsker fra 1928, eller hvorfor ikke O's Historie af Pauline Réage fra 1954?

De nyere erotiske romaner bringer os verden rundt. Start fx. hos naboerne i Norge, hvorfra Natønsket af Anne B. Ragde stammer, rejs videre sydpå til Sicilien, hvor Melissa Panarellos 100 tag med hårbørsten før sengetid foregårHerfra kan turen fortsætte til det eksotiske Marokko i selskab med Nedjmas Mandelen

Det er også muligt at forblive under de hjemlige himmelstrøg med den danske novellesamling Prøverummet af Lotte Garbers eller romanen Ti lektioner i lyst skrevet af en ukendt forfatter under pseudonymet Benedicta Söderberg.

I en helt anden boldgade er den amerikanske romanserie The Black Dagger Brotherhood skrevet af J.R. Ward, hvoraf de 3 første bind er kommet på dansk. Heri blandes erotik og spænding, når stærke og sexede mandlige vampyrer bekæmper ondskab, og forfører og forføres af smukke kvinder....

Se vores bogudstilling med erotiske bøger i voksenudlånet på Sorø Bibliotek.

Besøg også Litteratursidens tema Litterære Knald.

tirsdag den 5. marts 2013

Påske


Så er foråret kommet og lige om lidt påske og påskeferie!
 Og det er jo en dejlig tid, som vi fejrer med påskefrokost, påskeæg, påskebryg og børnene får påskeæg fra påskeharen og skriver gækkebreve.

Påske er den ældste kristne fest. Oprindeligt var det en jødisk fest for foråret og kvægets frugtbarhed. Den kristne fest fejrer jesu opstandelse. Og man fastede 40 dage før påske som en indlevelse i jesu lidelser og død. Dagene lige før påske var festdage, herunder fastelavn.

Læse mere om Påsken i Wikipedia og kom forbi biblioteket og se vores påskeudstilling.