fredag den 22. februar 2013

Oscar-fest

 
Søndag nat uddeles for 85. gang Oscarstatuetter i Hollywood. Og det bliver jo spændende at se hvem de heldige vindere bliver, og om Danmark får en Oscar f.eks for Nikolaj Arcels En kongelig affære?

Du kan allerede begynde festen sammen med Informations filmredaktør og gætte på, hvem der vinder hvilke Oscars.

Se de nominerede og gæt med!

Læs mere på Information




fredag den 15. februar 2013

Politikens Litteraturpris

Sådan stemmer du på Politikens Litteraturpris 2012
Politikens litteraturkritikere har udvalgt 7 værker. Nu er det op til dig at stemme om hvem der skal have Politikens Litteraturpris 2012. Du kan stemme til og med 15. februar og kun én gang. Her er de forfatterkoder du skal bruge, når du stemmer med mobiltelefonen:
Du kan deltage i afstemningen om Politikens Litteraturpris 2012 via SMS
Thomas Boberg: I den næste by. Skriv pol tb og send til 1218

Daniel Dencik:
Via katastroferne. Skriv pol dd og send til 1218

Katrine Marie Guldager:
Lille hjerte. Skriv pol kmg og send til 1218

Christina Hesselholdt:
Selskabet gør op. Skriv pol ch og send til 1218

Christian Jungersen:
Du forsvinder. Skriv pol cj og send til 1218

Kim Leine:
Profeterne i Evighedsfjorden. Skriv pol kl og send til 1218

Oscar K.-Dorte Karrebæk:
Biblia pauperum nova. Skriv pol okdk og send til 1218

Det koster almindelig sms-takst at stemme
 

torsdag den 14. februar 2013

Valentinsdag


Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som "de elskendes helligdag". På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.

Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.

Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. (Kilde: Wikipedia)

I voksenudlånet i Sorø fejrede vi dagen med en bogudstilling med - naturligvis - kærlighedsromaner.