torsdag den 31. marts 2011

Chokoladens univers

Chokoladearrangement på Sorø Bibliotek med "Chokoman" Jørgen Gornitzka.
I går havde biblioteket fornøjelsen af en sjov og underholdende aften om chokoladens univers. Vi hørte om hvorfor mørk chokolade er så sundt, prøvesmagte både god og mindre god chokolade , og lærte, hvordan man laver fyldt chokolade. Her er det især vigtigt at temperaturen er konstant og til det formål havde "Chokoman" en ske med indbygget termometer! Vi fik også nogle gode tips og råd om hvordan man køber den gode, delikate chokolade. Her skal man ikke kun se på kakaoprocenten, fordi der i de billige chokolader kan være tilført fx palmin eller andre kedelige ting for at hæve procenten. Helt overordnet kan man sige at der er en god sammenhæng melllem pris og kvalitet!

Se mere på Chokoman.dk, som også snart åbner en webshop!


Ingen kommentarer: